Hvem er Vi
Dansk Automat Expert A/S i Højbjerg og Compu-Game A/S i Esbjerg var indtil 2010 to selvstændige og konkurrerende virksomheder. De har tilsammen udviklet alle de rigtige originale danske spilleautomater der i dag kan opleves rundt omkring i Danmark. Typisk på restaurationer, kiosker og i spillehaller.
I 2010 fusionerede virksomhederne til det som vi i dag kender som Compugame-DAE A/S. Vi sælger primært vore produkter igennem professionelle engros automatopstillere samt større spillehaller. Vi sælger ikke til private.
Foruden at være markedsførende på det fysiske marked for spilleautomater i Danmark, så består koncernen også af Danmarks største online spillehal: Spillehallen.dk
Compugame-DAE A/S er ejet af Gaming koncernen, som igen er 80% ejet af Erhvervsinvest A/S.
Gaming ejer desuden også 4 automat opstillingsvirksomheder: Dan Automater, 3Bar Midtjysk, Sungame og Automat Fyn.
Salgs- og leveringsbetingelser
CompuGame- DAE A/S, juni 2020
§ 1. Generelt Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke er fraveget ved skriftlig aftale mellem parterne og finder anvendelse for alle tilbud, ordrebekræftelser, salg og leverancer foretaget af CompuGame-DAE A/S samt indirekte via Gaming Finans ApS (i det følgende benævnt sælger).
§ 2. Tilbud, ordre og accept En ordre/bestilling er først bindende for SÆLGER, når køber har modtaget skriftlig ordrebekræftelse eller den bestilte vare. Såfremt køber er af den opfattelse, at oplysningerne i en modtagen ordrebekræftelse eller vilkårene i nærværende salgs- og leveringsbetingelser er i strid med den indgåede aftale, skal køber straks skriftligt reklamere herover. Salgs- og leveringsbetingelserne går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept, herunder købers almindelige betingelser.
§ 3. Tegninger og beskrivelser Alle oplysninger om vægt, dimensioner, kapacitet, data af teknisk og anden art samt priser, som er anført i kataloger, annoncer, tilbud, billedmaterialer, på hjemmesider, prislister m.m. er omtrentlige og er ikke udtryk for nogen form for garanti eller tilsikring.
§ 4. Priser SÆLGER har til enhver tid ret til at ændre sine priser/prislister. Med mindre anden aftale træffes, finder salg sted i henhold til den prisliste, som er gældende på ordrebekræftelsens dato. Prisangivelser sker under forbehold for strejke, lockout og andre forhold, som SÆLGER ikke selv er herre over. Opgivne priser er ab SÆLGER’s adresse, og er eksklusiv moms og montage, og er baseret på de ved tilbuddets afgivelse herskende valutakurser og prisforhold for materialer, arbejdslønninger og transportudgifter, og kan således reguleres i forhold til ændringer i pris- og valutaforhold. Priser kan derfor også reguleres jf. fornævnte, for allerede indgåede aftaler. Ændres leverancens art eller forøges SÆLGER’s omkostninger på anden måde, forårsaget af købers forhold, er SÆLGER berettiget men ikke forpligtet til at regulere prisen i forhold hertil. For leverancer til udlandet er priserne eksklusive emballage, eksportafgifter, toldafgifter, konsulatafgifter og lignende i modtagerlandet. Der pålægges et håndteringsgebyr på kr. 250,- ved bestillinger på under kr. 990,-.
§ 5. Levering Levering sker ab SÆLGER’s adresse. Levering anses for at have fundet sted ved produktets overgivelse til køberen eller overgivelse til fremmed fragtfører. Forsendelse sker for køberens regning og risiko. Dersom SÆLGER ikke har modtaget speciel instruks, er SÆLGER berettiget til at vælge transportmiddel og transportvej for købers regning og risiko. SÆLGER er ikke ansvarlig for transportskader og køber tegner selv særskilt fragtførerforsikring. Modtager køber et beskadiget produkt, hvor skaden er sket under transporten, må køber straks kontakte fragtmanden. SÆLGER er ikke ansvarlig på nogen måde overfor skader sket under transport. Det er modtagers ansvar ved modtagelsen at kontrollere varen for defekter.
§ 6. Leveringstid Leveringstidspunktet fastsættes i forbindelse med aftale indgåelsen. Den angivne leveringstid er vejledende og med forbehold af forsinkelse som følge af strejker, lockout, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, transporthindringer, restriktioner af drivkraft, ildsvåde, manglende eller mangelfulde leverancer fra underleverandører eller årsager udenfor SÆLGER’s kontrol, og leveringstiden vil i påkommende tilfælde være at udskyde med et til hindringens varighed svarende antal dage. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringstiden er angivet som et bestemt antal dage eller uger, regnes perioden fra det tidspunkt, da SÆLGER har modtaget samtlige de for ordrens udførelse nøjagtige oplysninger fra køberen. Såfremt køberen ikke opfylder eventuelle forfaldne betalingsforpligtelser, udskydes leveringstiden med et tidsrum svarende til forsinkelsen af den pågældende betaling. Såfremt der opstår forsinkelse af andre årsager end foran nævnt, berettiger dette dog ikke køber til at hæve handlen helt eller delvist, eller gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende mod SÆLGER, medmindre forsinkelsen må betragtes som væsentlig, og SÆLGER herefter ikke har foretaget levering senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav herom fra købers side. Eventuel erstatning kan i intet tilfælde kræves til dækning af købers driftstab, avancetab, dagbøder eller andet indirekte tab.
§ 7. Varer på prøve Varer på prøve fremsendes alene efter forudgående skriftlig aftale med SÆLGER og såfremt køber betaler fragt både ved levering fra SÆLGER samt ved evt. returnering. Hvis køber ikke returnerer et produkt efter endt prøveperiode, vil produktet automatisk blive faktureret efter prøvetidens udløb i henhold til nærværende salgs- og leveringsbetingelser og ud fra SÆLGER´s gældende prisliste. Køber er erstatnings- og forsikringsansvarlig for produktet i prøvetiden.
§ 8. Betaling skal erlægges inden for den på fakturaen angivne dato, som normalt er netto kontant ved levering, medmindre anden skriftlig aftale indgås herom. Såfremt en sådan dato ikke er angivet, er betalingsbetingelserne kontant ved levering. Erlægger køberen ikke betaling i rette tid, er SÆLGER berettiget til at fordre renter af det skyldige beløb med 2 % pr. måned af den til enhver tid værende saldo fra tiden fra aftalt levering og til betaling sker. Ved KØBERS misligholdelse, er SÆLGER ligeledes berettiget til, uden varsel, at driftafbryde en eller flere spilleautomater via Telelink. KØBER har intet krav mod SÆLGER eller andre, som følge af spilleautomaternes driftafbrydelse. Manglende betaling vil efter den fastsatte forfaldsdag kunne medføre overgivelse til retslig inkasso uden yderligere varsel, og SÆLGER vil kunne opkræve inkassoomkostninger udover, hvad der er fastsat i bekendtgørelse nr. 601 af den 12. juli 2002. Køber er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen til sikkerhed for opfyldelse af en eventuel forpligtelse i medfør af § 14, ligesom en forsinkelse med en uvæsentlig del af leverancen heller ikke berettiger køberen til udeladelse af at erlægge den fulde betaling i henhold til de trufne aftaler. Dersom varer, der ifølge aftale eller kontrakt skal leveres til bestemt tid, ikke rettidigt aftages af køber, kan SÆLGER efter eget valg lade varerne bortsælge for købers regning, efter advis til køber, eller oplægge varerne for købers regning, således at køber skal betale de med oplagringen forbundne omkostninger. Uanset forsinkelse ved modtagelsen er køber under alle omstændigheder forpligtet til ved forfaldstid at erlægge den stipulerede betaling. Ved oplagring henligger varerne for købers risiko.
§ 9. Ejendomsforbehold SÆLGER bevarer ejendomsretten til det solgte, indtil fuld og endelig betaling, herunder af eventuelle renter mv. er erlagt. Såfremt varerne er ændret eller forarbejdet, forbeholdes ejendomsretten således, at den omfatter de ændrede eller forarbejdede varer til et beløb, der svarer til varernes værdi på salgstidspunktet.
§ 10. Konstruktionsændringer SÆLGER forbeholder sig ret til før levering uden forudgående meddelelse til køber at foretage sådanne ændringer i konstruktionen, udførelse m.v. som SÆLGER måtte finde nødvendige. Sådanne ændringer giver kun køber ret til at hæve købet, såfremt denne kan bevise, at en bestemt konstruktion, udførelse m.v. var en væsentlig forudsætning for købet. Foretagne ændringer og heraf eventuelt foranlediget ophævelse af købet, berettiger ikke køber til erstatning af nogen art og ej heller til forholdsmæssigt afslag i købesummen.
§ 11. Tegninger m.v. Alle tegninger, overslag, beskrivelser eller andet materiale, på tryk, analogt som digitalt, der skal fremsendes ved afgivelse af tilbud eller leverancer, er SÆLGER’s ejendom, og må ikke uden SÆLGER’s skriftlige tilladelse mangfoldiggøres, forelægges andre firmaer eller benyttes til at udføre arbejde efter. Alt materiale som SÆLGER har udført til brug ved tilbud, skal på forlangende returneres.
§ 12. Emballage Kasser eller anden emballage der returneres vil ikke blive krediteret og modtages kun efter skriftlig aftale herom.
§ 13. Returnering En vare tages kun retur efter forudgående truffet aftale mod et returneringsgebyr på 20 % af varens pris, dog max. 30 dage efter faktura. Specielt indkøbte varer tages ikke retur. Køber bærer risikoen for returnerede varer, indtil SÆLGER har udstedt kreditnota. Returvarer sendt pr. efterkrav vil blive afvist. Der kan blive tale om yderligere reducering i prisen ved et produkts kreditering. Ikke-returnerede serviceombytninger vil blive faktureret efter 5 arbejdsdage efter skriftlig rykker.
§ 14. Mangler I en periode på 12 måneder fra det solgtes levering er SÆLGER ansvarlig for konstruktions-, fabrikations- eller materialefejl, forudsat at køber kan bevise, at fejlen eller manglen skyldes forsæt eller grov uagtsomhed hos SÆLGER. SÆLGER er ikke ansvarlig for mangler, der følger af slid, overlast, usædvanlig brug, mangelfuld pasning, betjening i strid med SÆLGER´s instruktioner eller egne forsøg på reparationer. SÆLGER er heller ikke ansvarlig for mangler, såfremt der i forbindelse med det af SÆLGER leverede benyttes komponenter, der ikke er fremstillet eller godkendt af SÆLGER. Såfremt SÆLGER er ansvarlig for fejl og mangler efter det ovenfor anførte, er SÆLGER berettiget til, efter eget valg, enten at ombytte eller reparere sådanne komponenter eller dele, som viser sig mangelfulde p.g.a. konstruktions-, fabrikations- eller materialefejl. Køber afholder udgifter til afmontering, forsendelse, genmontering, genplombering og opstart m.v. Køber må ikke foretage mangeludbedring medmindre SÆLGER skriftligt har godkendt manglerne og godkendt måden hvorpå der skal foretages mangeludbedring. Køber opfordres til, straks når det solgte er kommet ham i hænde, at foretage sådan undersøgelse som ordentlig forretningsbrug kræver. Lider det solgte af en mangel, skal køber skriftligt inden 5 hverdage fra leveringen at regne meddele SÆLGER dette. Efter udløbet af 5-dages fristen kan manglen ikke påberåbes. Eventuel erstatning kan i intet tilfælde kræves til dækning af købers driftstab, avancetab, dagbøder eller andet indirekte tab. SÆLGER er endvidere ikke ansvarlig for evt. driftstab eller manglende indbetaling af skatter og afgifter som følge af, at en automat har udbetalt forkerte beløb, ikke har fungeret i en periode eller at udbetalingsprocenten har afveget. SÆLGER er ikke ansvarlig for fejl og mangler, der gøres gældende senere end 12 måneder efter levering fra SÆLGER. Såfremt der ikke påvises nogen fejl eller mangel vil et servicegebyr på DKK 500 pr. påbegyndt time blive faktureret køber. Det solgte skal ved reparation eller ved ombytning, fremsendes i original emballage og såfremt det solgte skal fragtes for SÆLGER’s regning, vælges speditøren af SÆLGER. Såfremt SÆLGER reparerer en køber tilhørende brugt komponent, eller såfremt køber erhverver en af SÆLGER repareret/renoveret brugt komponent, har køber samme mulighed for at gøre SÆLGER ansvarlig for mangler ved det solgte, som beskrevet ovenfor, dog således, at SÆLGER’s mangelansvar er begrænset til et tidsrum på 3 måneder fra levering. Ovenstående bestemmelser gælder tilsvarende for mangler ved SÆLGER’s tjenesteydelser der udføres i tilknytning med salg af SÆLGER’s varer, eksempelvis men ikke udtømmende kan nævnes montage-, ombytnings-, installations- el. lign arbejde. Det samme gælder for mangler ved SÆLGER’s tests eller afsluttende afprøvning af den solgte vare. SÆLGER erstatter i intet tilfælde omkostninger til plombering.
§ 15. Ansvarsbegrænsning Køber har ikke andre misligholdelsesbeføjelser end dem, der udtrykkeligt er nævnt i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. SÆLGER kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for driftstab, avancetab, dagbøder, tidstab eller lignende indirekte tab. SÆLGER´s ansvar kan i intet tilfælde overstige købesummen i henhold til aftalen.
§ 16. Produktansvar For sådanne skader, som umiddelbart er omfattet af lov nr. 261 af 20. marts 2007 om produktansvar, gælder lovens bestemmelser. For så vidt angår produktansvar, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs bestemmelser, gælder følgende begrænsninger: SÆLGER er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af eller andre, som SÆLGER har ansvaret for. SÆLGER er ikke ansvarlig, hvis SÆLGER beviser, at defekten i produktet skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlige myndighed eller at det på grund af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. SÆLGER er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. SÆLGER er ikke ansvarlig for skader på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materialet er i køberens besiddelse. SÆLGER er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberne, eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er SÆLGER ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. SÆLGER er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning SÆLGER måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde SÆLGER skadesløs i samme omfang, som SÆLGER’s ansvar er begrænset efter de 3 foregående stykker. Disse begrænsninger i SÆLGER’s ansvar gælder ikke, hvis SÆLGER har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. SÆLGER begrænser dettes ansvar til de direkte tab, der måtte følge af SÆLGER har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed og højst til kr. 20.000,00 pr. samlet leverance. En eventuel erstatning kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til skaden ved forsæt eller uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. SÆLGER og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet. SÆLGER erstatter i intet tilfælde omkostninger til plombering.
§ 17. Produktinformationer, rådgiveransvar SÆLGER er i almindelighed kun ansvarlig for, at det solgte svarer til de specifikationer, der er oplyst i forbindelse med salget – ikke for om varen er egnet til købers brug. Ansvar herudover påtager SÆLGER sig kun, hvis SÆLGER har ydet særskilt, skriftlig rådgivning til køber i form af udarbejdelse af projekt, udarbejdelse af egentlige beregninger eller i form af afgivet, særskilt, skriftlig udtalelse om det solgtes brugbarhed til et specielt angivet formål til en køber, der ikke må antages at besidde fornødent sagkundskab på området til selvstændigt at vurdere spørgsmålet om varens egnethed. SÆLGER har intet ansvar for udtalelser, hvis det er angivet, at udtalelserne hviler på en skønsmæssig bedømmelse eller en vurdering. SÆLGER påtager sig kun ansvar, hvis den ydede rådgivning må siges at være uforsvarlig set i relation til den viden, som SÆLGER besad på rådgivningstidspunktet om genstanden for rådgivningen. SÆLGER’s rådgivning ydes på basis af SÆLGER’s leverandørers opgivne data, og SÆLGER dækker kun tab som følge af fejl i dette datamateriale, i det omfang SÆLGER’s leverandører yder SÆLGER erstatning herfor. Konstateres der fejl i den af SÆLGER sammen med dettes leverance ydede skriftlige rådgivning, skal køber uden unødigt ophold, straks efter at køber er eller burde være blevet opmærksom på tilstedeværelsen af fejlen, underrette SÆLGER. Ved tilsidesættelse af denne bestemmelse erstatter SÆLGER alene sådanne tab, der måtte være opstået som en direkte følge af SÆLGER’s fejlagtige rådgivning på det tidspunkt, køber burde have underrettet SÆLGER. Ved rettidig reklamation yder SÆLGER køber ny, vederlagsfri rådgivning. SÆLGER’s ansvar for tab opstået som følge af fejlagtig rådgivning begrænses således:
SÆLGER begrænser dettes ansvar til de direkte tab, der måtte følge af SÆLGER’s fejlagtige rådgivning og højst til kr. 10.000,00 pr. samlet leverance. SÆLGER hæfter aldrig for driftstab, avancetab, dagbøder eller andet indirekte tab. SÆLGER’s ansvar for tab opstået som følge af rådgivningsfejl ophører senest 1 år efter, at leverance, hvortil rådgivningen er knyttet, er overgivet til køber. SÆLGER erstatter i intet tilfælde omkostninger til plombering.
§ 18. Montage Vælger køber at lade SÆLGER forestå montage af det købte m.v. holder SÆLGER altid sine montører forsikret mod ulykkestilfælde, hvorimod hjælpemandskab og hjælpemidler m.v. ikke forsikres af SÆLGER, da hjælpemandskab betragtes som værende ansatte hos køber og hjælpemidler udlånes af køber.
§ 19. Software De af SÆLGER solgte produkter fungerer ved anvendelse af software. For softwaren gælder udover de almindelige salgs- og leveringsbetingelser følgende:
A. Alene brugsret Ved køb af produkter hos SÆLGER, hvad enten det er en komplet automat, et byggesæt, et ombygningssæt eller et spil alene, forbliver ejendomsretten og ophavsretten til softwaren, kildekoden, tilhørende dokumentation og tekniske specifikationer mv. hos producenten; CompuGame-DAE A/S (SÆLGER). Køber erhverver således alene en begrænset og ikke-eksklusiv brugsret til at anvende softwaren. Eventuelle opdateringer af software er tillige omfattet af nærværende betingelser. Køber anerkender, at software, billeder, brugerflader, fotografier, animationer, video, lyd, musik, tekst, elektronik, manualer og tilbehørsapplikationer, ifølge Ophavsretsloven, Markedsføringsloven og i henhold til internationale konventioner, hver for sig og samlet, udgør et ophavsretligt beskyttet værk tilhørende SÆLGER eller dennes leverandører.
B. Brugsrettens indhold Køber må under ingen omstændigheder uden SÆLGER’s forudgående skriftlige samtykke foretage eller lade foretage reverse engineering, dekompilering eller disassembling af softwaren. I det omfang køber ønsker at udvikle software, som er interoperabel med SÆLGER’s software, skal køber rette henvendelse til SÆLGER med henblik på at få udleveret de nødvendige oplysninger. SÆLGER er dog ikke forpligtet til at udlevere disse, men kan henvise køber til at foretage de førnævnte handlinger. Det ophavsretligt beskyttede materiale som nævnt ovenfor må under ingen omstændigheder kopieres. Såfremt køber godtgør, at softwaren er blevet tilintetgjort, kan køber ved henvendelse til SÆLGER efter nærmere aftale få udleveret erstatningssoftware mod evt. betaling. Softwaren er licenseret som ét produkt og må kun anvendes på den automat brugsretten er solgt sammen med, eller på den automat softwaren, ved efterfølgende køb af brugsret, første gang er blevet installeret på. Softwaren må under alle omstændigheder kun benyttes i original SÆLGER hardware. Køber er bekendt med, at softwaren er standardsoftware og at SÆLGER ikke indestår for, at softwaren opfylder købers behov eller forventninger. Køber accepterer endvidere, at softwaren – som al software – kan indeholde fejl og mangler og at købers eventuelle omkostninger som følge af eventuel fejlretning og opdatering ikke dækkes af SÆLGER.
C. Videreoverdragelse af brugsretten Brugsretten til softwaren må kun videreoverdrages til tredjemand i sin helhed (herunder alle komponenter, medier og trykt materiale samt eventuelle opgraderinger) såfremt dette sker i forbindelse med den hardware, hvorpå softwaren er installeret. Overdragelse er betinget af, at køber sikrer sig, at tredjemand accepterer nærværende salgs- og leveringsbetingelser, herunder betingelserne for brugen af softwaren. Ved overdragelse skal køber straks destruere eventuelle kopier af softwaren eller opdateringer til denne og eventuelt andet materiale tilhørende SÆLGER, i det omfang dette ikke medfølger ved overdragelsen.
Er softwaren en opgradering, skal overdragelsen omfatte alle tidligere versioner af softwaren. Med ”overdragelse” menes i nærværende sammenhæng alle former for overgang, herunder tillige ved gave og kreditorforfølgning.
D. Sanktioner Såfremt køber overtræder ovenstående, er SÆLGER berettiget til at kræve al softwaren samt eventuelle kopier heraf, al med softwaren uadskilleligt hardware samt alle tilhørende komponenter overdraget til sig eller destrueret. Køber er endvidere forpligtet at oplyse om omfanget af den retsstridige adfærd i form af oplysninger omkring antal overdragede kopier, omsætningstal herpå og navne på modtagere heraf. Overtrædelse kan endvidere af SÆLGER søges bragt til ophør ved umiddelbart fogedforbud uden sikkerhedsstillelse og kan desuden medføre pligt til betaling af erstatning og et rimeligt vederlag, samt strafansvar og tilintetgørelse af eksemplarer, der er retsstridigt fremstillet.
§ 20. Designrettigheder m.v. Køber anerkender, at SÆLGER har designrettigheder og øvrige immaterielle rettigheder til kabinetter og tilhørende produkter.
§ 21. SPILLEMYNDIGHEDEN Som forudsætning for lovlig drift af gevinstgivende automater, kræver dansk spillelovgivning p.t., at hver spilleautomat er tilkoblet et indberetningssystem, således Spillemyndigheden under SKAT, kan kontrollere indtjening og udbetalinger foretaget fra den gevinstgivende automat. Køber er som udgangspunkt selv forpligtet at opfylde disse krav, hvilket krav er SÆLGER uvedkommende, medmindre andet er skriftlig vedtaget mellem parterne.
§ 22. Retsregler og Værneting I tilfælde af uenighed mellem parterne skal tvisten afgøres efter dansk ret med Retten i Esbjerg som rette værneting. SÆLGER kan dog kræve tvisten afgjort ved voldgift i henhold til de til enhver tid gældende regler herom. Lovvalget omfatter ikke dansk rets international privatretlige regler, herunder CISG.
§ 23. Øvrigt Ændringer eller tilføjelser til nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal være aftalt skriftligt for at være gyldige mellem SÆLGER og køber.
Lovgivning
Værd at vide…
Det er Spillemyndigheden der varetager Spilleloven i Danmark. Spillemyndigheden er således ansvarlig for at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark.
Der er link til Spillemyndighedens hjemmeside, som vedrører lovgivningen omkring fysiske gevinstgivende spilleautomater. Her finder du bl.a. de seneste nyheder samt generelle informationer og ansøgningsblanketter.
Alle gevinstgivende spilleautomater, toptavler og dat bokse skal synes og plomberes inden de må sættes i drift. Der er links til akkrediterede institutter, som udfører de lovpligtige syn.
Hvordan får jeg fat i salg og økonomi?
Kontakt vores administration og bogholderi på adm@compugamedae.dk
Har du brug for hjælp?
Kontakt os
Find Os her
- Jens Juuls Vej 2
- 8260 Viby